VUELTA A ESPANA 2015
SPANIEN RUNDT -
MED VIN OG CYKEL
22. august starter det store cykel-etapeløb Vuelta a Espana. Vi følger rytterne rundt i Spanien og sætter fokus på områdernes vine. De kommende uger står således i Spaniens tegn. Det gør de hos os på Flaskehalsen, ligesom de gør det blandt alle de dygtigste cykelryttere i verden, der fiser rundt i det store land.
Vi benytter lejligheden til at følge med rundt i det store og vinmæssigt spændende og traditionsrige land. Vi smager hver dag på en vin fra de områder, cykelrytterne kommer igennem - eller i hvert fald nogle af de områder, der ligger i nærheden.
Ligesom i TV-køkkenet har vi snydt lidt, så du kan allerede nu læse de første 10 anmeldelser på www.flaskehalsen.nu. Og selvom vi starter ud med lidt tvivlsomme oplevelser med sure næserynker og sukkerbelægning på tænderne, så er der nogle rigtig spændende vine blandt dem, vi ser nærmere på under Vuelta a Espana.
Vi følger normalt ikke så meget med i cykelløb, men vi elsker Spanien, og når de to ting nu kan kombineres til at smage en masse spændende vin, så er der vel ingen grund til at lade være.
Vi kommer både omkring lidt cava, lidt hedvin, lidt hvidvin og en ordentlig røvfuld rødvin. Hvis du klikker på vinene herunder, kommer du direkte til deres anmeldes-sider.
1. ETAPE: MARBELLA
Det er i dag, at cykelfolket holder vejret, for det er tid til endnu et af de helt store klassiske etapeløb. Starten går til cyklisternes lange tur rundt i det store Spanien, og her på Flaskehalsen følger vi med. Det gør vi, ved at give gode tips til, hvilke vine fra de områder, cykelrytterne kommer igennem, du kan skænke op i dit glas, mens du følger begivenhederne, eller når du puster ud efter spurten.
Det er ikke alle de spændende spanske vinområder, som feltet kommer igennem. Til gengæld vil La Vuelta også bevæge sig gennem områder, der ikke har meget at byde på rent vinmæssigt. Derfor tager vi af og til en velbegrundet afstikker, og såmænd om ikke det er sådan, vi begynder vores Vin-vuelta.
Første etape er nemlig en kort én mellem Marbella og den populære havnefront i Puerto Banus. Det er rigt, det er mondænt, og det er fashionabelt. Derfor benytter vi selvfølgelig anledningen til at op-proppe en Cava. Den er naturligvis ikke sydspansk, men udvalgt fordi åbningsdagen er en festdag.
Vi har sat tænderne i en Portium Brut fra Catalonien, og den er fuld af syre og bobler. Desværre er syren måske også mere fremtrædende end boblerne, der ellers så lifligt springer rundt i glasset.
Men når alt kommer til alt er Portium Brut en mousserende vin, der leder tankerne hen på en nytårsaften, hvor de bedste bobler er gemt af vejen, fordi smagsløgene alligevel er smadret, når proppen skal springe.
Det betyder, at mange danskere, der kun drikker bobler til nytår, har et indtryk af, at det altid er noget 'surt sprøjt' - eller at det er alt for sødt og kvalmende, hvis man køber typen i den anden ende af skalaen.
Heldigvis er både Cava, Spumante, Champagne og Cremant meget mere nuanceret, når man tager en mere samlet vurdering, men det er altså ikke denne Portium Brut, der ændrer på opfattelsen af den syrlige vin, der først og fremmest indtages, fordi det er tradition.
Marbella er bestemt ikke et vin-venligt område af Spanien, og det er regionen Andalusien heller ikke nødvendigvis. Nok var det her, at den spanske vinproduktion begyndte for alvor, og de gode muligheder for at sende vinen videre ud i verden via sejlads, gjorde det attraktivt at dyrke druer her.
Efterhånden er det - især på vores breddegrader - dessertvin og sherry, der er mest kendt fra Andalusien, men der findes også glimrende hvidvine og enkelte rødvine, der klarer sig fint.
2. ETAPE: ALHAURIN / ANDALUSIEN
Anden etape af Vueltaen tager sit afsæt i Alhaurin de la Torre, der er en relativt lille by nord for Malaga. Jeg havde selv fornøjelsen af at besøge byen for et par år siden, og den ligger i ganske kuperet landskab i periferien af Sierra Nevada-bjergene. På det hotel, der var min base, var der cykelhold i træningslejr, og det er et ganske fint område for cykelsport.
Ruten går nordpå i et område, der ikke har den store vinproduktion, men som ligger på kanten af Malaga-området og lidt syd for det lækre dessertvins-område Montilla Moriles. Den traditionelle og lidt gammeldags Malaga-vin er efterhånden rigtig svær at opdrive, og i stedet er det søde vine, der er fremherskende i Montilla Moriles.
De kan være alt fra ekstremt søde - grænsende til det vulgære - til lækkert afstemte med karamelagtig fedme på en næsten sofistikeret måde. Den første vin fra dette område, som vi har sat smagsløgene i, er desværre af den vulgære type.
En dessertvin, der i fuldfed stil minder om sveskejuice, klæbrige chokolader med parfumeret likørfyld og kæmpemæssige rosiner, som dem, der af og til forfølger mig i mine værste mareridt, hvor nogle har været så letsindinge at servere boller eller kage med rosiner for mig.
Det skal man ikke gøre. Og man skal efter min mening holde sig i skindet for at undgå, at en sydspansk sherry eller dessertvin svælger for voldsomt i sveskesaft. Her er det lige før, at man mærker sveskens umiskendelige konsistens, og den skal man alt andet lige holde umanerligt meget af, hvis man skal kunne lide den.
Der foreslås på etiketten, at man hælder vinen over en is-dessert eller serverer den til søde sager. Efter min smag er denne sherry dog mere end rigeligt sød og mættende i sig selv - desværre på en helt igennem kvalmende, vammel og nærmest vulgær måde.
Sherry og dessertvine deler ofte vandene, og denne Gran Barquero vil gøre det i endnu højere grad. Jeg er bestemt ikke fan, og jeg tænker at de fleste vil finde den for voldsom og klæbrig i forhold til lignende vine i samme prisklasse.
3. ETAPE: MIJAS - MALAGA
Så er der dømt Costa del Sol-stemning i Vueltaen. Den klassiske hvide turist-magnet-by Mijas er startstedet for tredje etape, der herefter bevæger sig østpå i det kuperede landskab lige nord for kysten. Et godt stykke mod øst, sættes kursen mod kysten og i modsat retning vestpå mod Malaga, hvor der er mål.
Man skal bevæge sig udenfor de optegnede vinområderne for at finde produktion af røde vine. Der findes spændende bløde vine i Granada, i området omkring Ronda vest for Malaga - og såmænd også helt ude på den østlige spids af den spanske sydkyst.
Flaskehalsen tager en tur længere østpå, hvor der er fyldt med presennings-dækkede drivhus-skeletter. Her dyrkes frugt og grønt, som vi aftager i store mængder - og indtager med stor fornøjelse. Det varme klima giver en god kvalitet ogvet tidligt udbytte, og når solen går bananas og forandrer områder til turist-mekka for primært de lokale fra midten af landet, så er der også gode muligheder for at nyde lokal vin, der klarer sig fint i det hede vejr.
Denne vin er fra Almeria, og den sprudler af saftig frugt og læskende sødme. Det gør den til et godt bud som en kølig rødvin, men er man mere til at drikke den ved dansk stuetemperatur går det også fint an.
Denne er høstet i 2010, og den har en god alder, hvor den udvikler sig fint i glasset. Du når ikke at blive utålmodig, men kan til gengæld sagtens hygge med den på terrassen, uden at kvaliteten går tabt.
Der er lidt blandet rød saftevand over den, og den slags kan naturligvis dele vandene. Derfor er det også vigtigt at vælge den til de rette lejligheder, og det er næppe det store gourmet-måltid, men snarere en hyggeaften udendørs med lidt snacks og fakler.
Este udmærker sig først og fremmest ved at være fra et af de lidt mindre vinområder i Spanien, og ved alligevel at holde en pæn kvalitet til prisen. En oplagt ferie- og sommervin.
Forfriskende, at Andalusien også kan producere andet end søde vine, og i de lokale supermarkeder gør man gerne en ekstra indsats for at pushe regionens egne vine ud til forbrugerne, ved at markere alle andalusiske produkter med det nydelige og karakteristiske grøn- og hvidstribede flag.
4. ETAPE: VELKOMMEN TIL SHERRY-LAND
Så lander Vuelta-feltet i sherry-land. Sherryens hjemby er Xerez de la Frontera, og det helt særlige ved dette område er den ekstremt kalkholdige jord, der giver et næsten hvidt landskab i området. Samtidig regner det ganske ofte, og den høje fugtighed i området er med til at skabe de forudsætninger, der skal til, for at producere sherry.
Der produceres også hvidvin i området, men de fleste vurderer det som værende ganske kedeligt. Først når sherry-processen sætter ind med en særlig og naturlig gæring af vinen, sker der noget særligt med druerne. Der dannes et lag af såkaldt flor over vinen, og den kan variere i tykkelse og tæthed, og det giver nogle meget forskellige resultater, som kan variere fra søde sherryer til tørre og næsten salte sherryer. Gå efter Manzanilla, hvis du er til det meget tørre og salte, og gå efter Fino, hvis saltet skal tages med et gran af sig selv. Skal det være lidt sødere, så kig efter en Amontillado eller en Oloroso.
Med al den snak skulle man tro, at Flaskehalsen var klar til at gå ombord i sherry-fadene, men vi hænger i stedet fast i Montilla-Moriles-området fra i forgårs. Dagens fokus er nemlig på en helt anden type Montilla-Moriles, end søndag, og så må vi tage kampen op med de spændende sherryer en anden god gang.
Til suppe-steg-is-festerne er det en klassisk tradition, at man bliver spurgt ved desserten, om man er til portvin eller sherry, mens tangentekvilibristen i hjørnet bokser løs i instrumentet, mens alle andre har skålesange på hjernen. Tja, på det tidspunkt, hvor 'dette skal være vor kære til ære', må det bare gerne være stærkt, så det bliver nemmere at overleve resten af festsangene. Men hjemme i sofaen med favorit-albummet i musikafspilleren og i godt selskab, kan man bedre tillade sig at gøre sig tanken. Skal det være portvin eller sherry. Eller noget helt tredje. Det afhænger jo fuldstændig af, hvilken portvin og hvilken sherry, der skal sammenlignes, for min kære altforbarmende gud, hvor kan det være forskelligt.
Denne Los Amigos fra Montilla-Moriles vil klart være mit valg, hvis portvinen ikke nødvendigvis er en af de bedre. Rosinerne og sveskerne bliver aldrig min livret, men i denne Los Amigos er de så fint afstemt, at det virkelig bliver lækkert. Snup den køleskabskold, for det udligner noget af sødmen, og jeg kommer faktisk til at tænke tanken, at dette er den helt rigtige søde vin for mig og andre rom-elskere, for den har lidt af den samme gode balance, som en lækker sød caribisk rom. Det er en sjældent sjælfuld hedvin i denne prisklasse, og den må gerne have en fast plads på min vinhylde, hvis jeg kan bestemme. Og det kan jeg jo, så det har den.
5. ETAPE: XEREZ-HUELVA-SEVILLA
Vi forlader sherry- og hedvinene, men vi forlader ikke det søde liv i Sydspanien. Cykelrytterne sætter kursen nordpå mod Sevilla, og de følger en næsten direkte rute fra Jerez til Sevilla. Vi tager en lille afstikker mod vest til området Condado de Huelva, der ligger umiddelbart op til den portugisiske grænse. Det er et barskt område for druer, for jorden er meget sandholdig, og gennemsnitstemperaturen meget høj.
Mange vinmarker omlægges til anden brug, fordi det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at afsætte de store mængder af tvivlsomt karakterfulde vine, og der eksperimenteres derfor med at nærme sig en sherry-agtig stil eller tilmed lave bordvine, der efter sigende holder et niveau under gennemsnittet.
Flaskehalsen har fået fingre i en noget speciel bryg, der er en blanding af den andalusiske helte-drue Pedro Ximenez og den lokale Huelva-drue Zalema. Og som om den blanding ikke var interessant nok i sig selv, så er der tilsat appelsin-smag!
Jo, de giver ikke så nemt op i Huelva, selvom det ikke kører optimalt for deres vinproduktion. Der eksperimenteres i alle retninger, og lige når det gælder denne appelsin-vin, fristes man til at kalde den sherrible. For det er ganske bekymrende, at en dessertvin af denne art kan blive så udbredt, at den tilmed eksporteres og sælges her i Danmark.
Den bedste jeg kan beskrive smagen er, at du skal købe en bøtte Quality Street-chokolade og pille alle chokoladerne med cremet appelsin-fyld fra. Hæld herefter en billig sherry fra Aldi henover - og lad den trække lidt.
Det hører med til historien, at vi faktisk har hørt fra én af Flaskehalsens smagsgæster, at han syntes rigtig godt om denne vin - så der er nogle, der bliver tiltalt af den.
Lyder det lækkerti dine ører? Så er det bare afsted og få fyldt lagret op med Naranja-vin. Og du behøver næppe skynde dig, for der kan umuligt være ret mange om buddet...
6. ETAPE: CORDOBA - CAZORLA
Vi er for alvor inde i landet nu, hvor dagens Vuelta-rute går i direkte linje fra Cordoba til Sierra de Cazorla. Det er en rute, der mere eller mindre følger floden Guadalquivir gennem et område, der ikke kaster en masse lækker vin af sig. Vi bevæger os igen lige nord for Montilla-Moriles med de lækre dessertvine, men vi modstår fristelsen og tager syvmile-støvlerne på.
Dem bruger vi til at springe helt ud til østkysten, hvor vi møder nogle af de spændende og velkendte områder for både rød- og hvidvin. Jumilla, Murcia, Castilla La Mancha og Valencia har alle deres dele af området - med berømmede underområder som Yecla, Valdepenas og La Mancha blandt flagskibene.
Dem skal vi nok vende tilbage til senere i Vueltaen. Vi begynder nemlig i Alicante, der måske har mere ry for feriestemning end vinproduktion herhjemme i Danmark. Og det er da heller ikke kysthotellernes pool-haver, at vinen dyrkes, men lidt længere inde i landet, hvor landskabet er højere og knap så hedt.
Denne forrygende Mourvedre - eller Monastrell, som den hedder på spansk - er kreeret af en af de herrer, der er berømt som værende blandt de mest nyskabende i spansk vinproduktion, og han har ikke som sådan et fast område eller en fast stil, at dyrke vin efter.
Det resulterer i nogle meget forskellige vine, og jeg har ikke været så fjollet med de større og mellemdyre vine, Telmo Rodrigues har bedrevet på det seneste. Og så er det jo kun så meget desto sjovere, at man støder på en vidunderlig lækkerbidsken som denne Alicante-vin, der er en helt igennem imponerende, betagende og charmerende oplevelse. Og så er den tilmed til at betale på et ganske almindeligt vinbudget.
Den er fyldig, blød og meget nem at have med at gøre, og den er helt igennem brugbar som en hyggevin til de lange aftener og de små timer, og den unge og lidt naive stil får den ganske enkelt til at springe direkte ind i toppen af vores vinhitliste, selvom prisen er helt nede på 60 kroner på en god dag.
Det kan betale sig at gå på jagt efter vine herfra, og det er typisk de klassiske spanske druesorter, der klarer sig bedst. Monastrell (også kendt som Mourvedre), Tempranillo og Cabernet Sauvignon er blandt de mest gængse af de røde, mens Garnacha også er på vej fremad.
7. ETAPE: JÓDAR - SIERRA NEVADA
En uge, der nærmest har båret præg af Andalusien Rundt, er ved at være slut, og det gør den med en etape fra Jódar og ned mod sydkysten igen.
Vi når dog ikke helt ned til kysten, for ved Sierra Nevada-bjerne slås et smut forbi den fantastiske by Granada, der heller ikke er ueffen på rødvin - og herfra drejes omkring bjergene, så der afsluttes på en stigning fra sydsiden af bjergkæden.
Vinmæssigt kigger vi lidt mod nord til området Valdepenas, der ligger på grænsen mellem Andalusien og Castilla La Mancha.
Traditionelt har det været lokale druer, som den grønne Airén og den røde Cencibel, der har vokset på langt de fleste af de mange vinmarker, men efterhånden moderniseres udtrykket med mere velkendte druer som Chardonnay og Cabernet Sauvignon, omend det endnu er på forsøgsbasis.
Området er tørt, øde og barskt - og La Mancha har da også sit navn fra arabiske Al Manshah, som betyder 'det tørre land'. Den vin, vi har valgt at fylde i glassene i dag, er også lidt barsk og ufremkommelig i smagen.
Raices er netop produceret på den lokale Cencibel-drue, der er en afart af Tempranillo. Den er udmærket som ganske almindelig hverdagsvin, og du kan sagtens hælde et skvæt af dråberne i sovsen uden at have dårlig samvittighed. For det er en vin, der rammer en relativt let drikkelig - men også lidt ligegyldig tone.
Der mangler noget saft, kraft, fylde og blødhed i vinen, for at den skulle være gået rent ind i Flaskehalsens favorit-felt. Derfor lægger vi gerne Valdepenas bag os og fortsætter vueltaen videre ud mod kysten i morgen.
8. ETAPE: SYDØST-KYSTEN
Rytterne følger fortsat grænsen mellem Andalusien og Castilla La Mancha frem mod østkysten af Spanien. Her krydser de grænsen til Murcia-regionen, og således også til vinområdet Murcia, der består af underområderne Bullas, Yecla og Jumilla.
Cykelrytterne slutter dagens etape i Murcia, og området Jumilla er beliggende i den nordligste del af Murcia-regionen, og går faktisk også et lille stykke nordligere. Mange af de klassiske spanske druer klarer sig godt i højdedragene hernede, og både Tempranillo og Monastrell er blandt dem, der trækker en stor del af læsset.
Monastrell var vi også inde på, da vi roste Al-vinen fra Alicante. Det er den samme drue som Mourvedre, og den er også substansen i dagens hestespark af en rødvin, der går fuldstændig i modsat retning af gårsdagens lidt fesne Raices.
Der er nemlig voldsom power i Monastrell-dråberne, når Goru trækkes op. Det er en vild vin, der nærmest er i konstant slagsmål med sig selv og alle sine smagsnuancer, og man er af og til bange for, at slåskampen får yndlingsglasset til at splintre.
Det er en voldsom duft der dukker frem af glasset, og når vinen rammer munden, er den i første omgang blød og lækker. Men smagen vokser sig monstruøs, og man tror den er ustoppelig, for smagen bliver ved at udvikle sig, længe efter dråberne har fundet vej gennem synkeapparatet.
Det kan tiltale nogle, og for nydere af kraftige energiske og bombastiske vine, skal denne helt sikkert smages. For mit vedkommende bliver det for voldsomt og krydret.
Det er en eksplosiv vin, men jeg kan bedre lide fint og nydeligt fyrværkeri på himlen, end jeg kan lidt uregerlige knald-hyl, der fiser rundt om fødderne på mig. Og for mig er denne vin mest i sidste kategori.
Efter gårsdagens fesne oplevelse og dagens alt for voldsomme og eksplosive omgang, krydser vi fingre for, at vi i morgen støder på en vin, der rammer midt imellem.
9. ETAPE: ØSTKYST MED KURS NORD
Vi sluttede dagen igår i Murcia og Jumilla. Og der begynder vi også i dag, hvor cykelrytterne skal på kystruten nordpå. Det er en rute, der sikkert er mange danskere, der genkender dele af, for der er masser af turistområder undervejs ved både Alicante og ikke mindst Benidorm.
Bortset fra vores tidligere kig på Alicante-vinen Al, så er der ikke så meget vinøst at slynge om sig her.Vi når godt nok ind i Valencia-området, men det er mere interessant at fortsætte en dag mere i Jumilla, hvor der er masser af fin, lækker og sjov vin at gå ombord i. Og heldigvis har vi denne gang fået fat i en vin, der har en helt anden balance end igår, for selvom der stadig er spansk temperament fra Monastrell-druen, er det kombineret med masser af blødhed og lækkerier fra Shiraz-tilsætningen.
Monterebro er lidt atypisk af en spanier at være, for selv om man kan genkende den krydrede fornemmelse, så bliver det aldrig stramt og spidst, men snarere blødt som fløjl.
Det er lidt som forskellen på engelsk 2. divisionsfodbold og spansk ticitaca. De hårde tacklinger og kilometer høje højdere er erstattet med små nydelige pasninger. Nogle vil måske synes, at det er lidt rigeligt med boldmassage, mens andre lader sig rive med af lækkerierne.
Jeg hører til sidstnævnte, og det her er lækkert og en absolut favorit i glasset - også når vinen skal kunne klare sig uden modspil fra kulinariske køkken-kunstværker.
10. ETAPE: VALENCIA - CASTELLÓN
Vi fortsætter nordpå langs kysten. Fra storbyen Valencia til Castellón, der er lidt sin egen lille flække. Midt mellem Valencia og Barcelona. Ikke rigtig badeby, og ikke havneby. Selv fodboldmæssigt er vi i sekunda-rækkerne, og nabolandsbyen Villarreal har for længst overhalet stolte Castellón med mange længder.
Vinmæssigt er der heller ikke meget at prale af, for det mest vin-agtige, der præsteret her, er keramik-kander til kølig bordvin. Så vi glemmer at træde på bremsen, da vi når Castellón og fortsætter i stedet længere nordpå til Terra Alta-området nær Tarragona. Her støder vi på masser af spændende vine, og Vinoble har sendt os en ganske interessant én af slagsen.
Catalonien gør sig bemærket på mange måder i disse tider. Det er ikke blot en livlig storby med et berømt fodboldhold, det er også centrum i en region, der slås med sig selv og Madrid om fremtidig løsrivelse -og så er det en usædvanligt spændende region, når vi ser set med vin-øjne.
Raig de Raïm hører til den moderne spanske vinproduktion og går ind under betegnelsen 'tinto joven'. Det dækker over, at vinene kun har været på fad i kort tid, så den rustikke og tunge stil er afløst af mere friskhed og frugt.
Det er en stil, det vinder mere og mere frem, og mens det af og til har virket som om, at producenterne har haft svært ved at styre den rigtige balance igennem, så er Raig de Raïm et bevis på tinto joven, når det fungerer allerbedst.
Der er knald på i førsteindtrykket, men i stedet for at kamme over på gammeldags spansk Rioja-facon, så sniger der sig et lækkert modspil ind i form af bløde og saftige frugtnuancer.
I TV's bage-kage-programmer ville dommerne have brugt deres fortærskede "Jeg er glad", hvis de skulle sætte ord på min mening om Raig de Raïm, der bestemt er en anbefalelsesværdig vin - hvadenten det er til en hyggestund foran skærmen til en af de kommende Vuelta-etaper, eller om det er til en god middag med gode vin-venner.