VIN: Altesino
DRUE: Brunello di Montalcino
Årgang: 2008
OMRÅDE/LAND: Italien
VEJL. PRIS: 230,-
FORHANDLER: Philipson Wine
KARAKTER: ******
RATING: 90
2008-udgaven af Altesinos Brunello di Montalcino er en godbid af de helt store. En fremragende vin med masser af smag og lækkerhed, og den er alle sine mange penge værd i glimrende smagsnuancer, der også er gode ved den utrænede vin-tunge.
Brunello er et italiensk vinområde, der måske ikke har helt den samme status i den brede skare, som Amarone og Barolo, men efter min smag er det ikke helt retfærdigt. Mens Amarone og Barolo kan være nogle tunge og fedladne tyksakker, så er der mere lethed og friskhed over denne Brunello, selvom det stadig er en kraftfuld vin.
Der er temmelig stor forskel på årgangene fra Brunello, og derfor er det en god idé at smage sig frem, inden man fylder vinkælderen helt op. Men denne 2008'er er ganske formidabel.
Mums!