At hælde en Chenin Blanc i mit glas og spørge, om den er god, er nok som at bede et symfoniorkester vurdere metalbandet Megadeth. Med en vis anstrengelse kan man altid finde noget positivt at sige, men det kræver opfindsomhed.

Chenin Blanc er en sand surstrømning af en drue, og i den nordamerikanske variant anvendes den da også primært til at give modspil til den fede Chardonnay.

Men her i det nordligste Mexico, som klimatisk er at sammenligne med det sydligste Californien, har LA Cetto valgt at mosle en hvidvin sammen på denne ene drue alene.

De må have haft en bagtanke med det, men keg har svært ved at gennemskue den. I kølig stand får den mine smagsløg til at vende indersiden ud som en skildpadde der kryber ind i sit skjold for at beskytte sig mod fare. Og med tungen rynket sammen af indsnørrede smagsløg bliver tålmodigheden sat på prøve.

Der er midt mere tilgængelighed i vinen, når den får nogle flere grader at leve i, men det bliver altså aldrig så godt, at jeg på nogen måde vil anbefale det.