3-stjernet 85-89 pts. Anmeldelser Hvidvinsdruer Riesling Tyskland

RIESLING MED KOMPTAKT INTENSITET

Weingut Beurer Riesling Gutswein Trocken 
Tyskland, Württemberg 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 199,-, Set til kr. 119,-  
Vinimondo 
3 Stj., 89 Pts. 

Der er overraskende meget power i smagen i denne tørre Riesling fra Württemberg. Allerede fra åbningen er den meget intens i sin tilstedeværelse, og smagen følger trop med et væld af forskellige nuancer. De kan indikere, at den gerne må ligge lidt længere, inden den er helt faldet helt til ro. Men det smager ret fint, og der er potentiale til, at den kan finde den helt rigtige balance. Indtil videre stritter en tand for meget i forskellige retninger til, at den er helt oppe i en kvalitet, hvor det for alvor er sjovt. Det er som om den kompakte intensitet savner et skud syre, der kan fyre den helt ud af glasset.