4-stjernet 93-95 pts. Anmeldelser Bierzo Godello Hvidvinsdruer Spanien

BLID FYLDE SVØBT I FRISKHED

Veronica Ortega Godello Calcareo 2022 
Spanien, Bierzo 
Hvidvin, Godello 
Normalpris kr. 389,-, Set til kr. 349,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 94 Pts. 

Måske har du for nylig læst nogle af mine anmeldelser af Veronica Ortegas rødvine fra det nordvestspanske Bierzo-område. I de dramatiske bjerge er det imidlertid ikke kun spændstige rødvine, hun skaber. Her har vi nemlig fingrene i hendes Godello Calcareo, der kun er produceret 4700 flasker af i denne årgang. Det er en Godello med den blødhed og let cremede stil, der ofte kendetegner druen, men den er holdt i en uspoleret og naturlig stil. For nogle kan det smage lidt specielt, men jeg er ret vild med den særlige stil, der munder ud i en eftersmag af grønne bananer, der giver en flot afrunding af en blid og fyldig vin, der er svøbt i friskhed.