4-stjernet 90-92 pts. Anmeldelser Bourgogne Chardonnay Frankrig Hvidvinsdruer

UKOMPLICERET BOURGOGNE-CHARME

Vuillemez Pere & Fils Macon-Villages Chardonnay 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 179,-, Set til kr. 159,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 91 Pts. 

Den schweiziske urmager Vuillemez, der blev vinbonde, står bag flotte vine fra Macon-området. I denne Macon-Villages er der samlet druer fra forskellige dele af vingårdens marker, og det giver en ganske fornuftig hvid Bourgogne til en pris, hvor de fleste kan være med. Det smager dejligt, og lagringen på ståltanke giver en frisk og finurlig syre, der trækker mundvand og fremelsker et charmerende udtryk. Det er ikke hvid Bourgogne, der får dig til at falde i svime og staver i timevis, men den har et vidunderligt, ukompliceret og super charmerende udtryk, der understreger at glimrende hvid Bourgogne ikke behøver koste en bondegård.