Campania Italien Toplister

DE BEDSTE FRA ITALIENSKE NATIV

De fleste med nysgerrighed på italiensk vin er med på, at Baroloen kommer fra det nordligste Italien, mens Primitivo oftest er fra Puglia i den helt modsatte ende af støvlelandet – og smagsskalaen.  

Naturligvis – og heldigvis – findes der også en masse ind imellem. Lidt syd for Rom finder vi regionen Campania, hvor hovedbyen er Napoli. Her skabes der kraftig vin, der imidlertid ofte har lidt flere nuancer end de helt kompot-tunge Primitivoer fra Puglia. I området Irpinia er man knivskarpe til at håndtere den kraftfulde og meget mørke Aglianico-drue, der også er en helt central del af produktionen hos vinhuset Nativ. 


 
Vinhuset blev grundlagt så sent som 2008 af Mario Ercolino, der tidligere har høstet stor anerkendelse hos Feudi di San Gregorio, men med Nativ udlever han drømmen om at skabe store vine helt efter sit eget hoved. 

Mens Aglianico er den centrale drue for de røde vine, der i ny og næ tilsættes lidt andre lokale druesorter, prøver han både kræfter med den meget klassiske og ansete Greco-drue på de hvide vine, men også her er der plads til et par andre druesorter, hvor især Falanghina-druerne holder et enormt højt niveau i seneste årgang. 

Jeg har haft fornøjelsen af at smage mig igennem de nyeste vine fra Nativ, og her får du en oversigt over mine favoritter, der prismæssigt spænder bredt, og mens de røde har det tilfælles, at de er kraftige og frugtdrevne, er det de ‘små’ hvidvine, der begejstrer mig mest. 


Nativ Suadens Campania Bianco 2022  
Italien, Campania  
Hvidvin, Fiano di Avellino/Greco di Tufo/Falanghina  
Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 129,-   
Andrup Vin  
5 Stj., 95 Pts. 
Læs anmeldelse her


Nativ Bicento Irpinia Campo Taurasini 2019   
Italien, Irpinia Campi Taurasini  
Rødvin, Aglianico  
Normalpris kr. 249,95, Set til kr. 225,-   
Andrup Vin  
5 Stj., 95 Pts. 
Læs anmeldelse her


Nativ Suadens Rosso 2021  
Italien, Campania  
Rødvin , Aglianico/Piedirosso/Sciascinoso  
Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 129,-   
Andrup Vin  
5 Stj., 94 Pts. 
Læs anmeldelse her


Nativ Eremo Nero 2019  
Italien, Irpinia Campi Taurasini  
Rødvin, Aglianico  
Normalpris kr. 279,95, Set til kr. 249,-   
Andrup Vin  
4 Stj., 93 Pts. 
Læs anmeldelse her


Nativ Vico Riviera no. 99 2023  
Italien, Campania  
Hvidvin, Falanghina  
Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 79,-   
Andrup Vin   
5 Stj., 93 Pts. 
Læs anmeldelse her