4-stjernet 90-92 pts. Anmeldelser Barbaresco Italien Nebbiolo Piemonte Rødvinsdruer

UNGDOMMELIG CHARME I FIN BARBARESCO

Tenute Neirano Barbaresco 2021  
Italien, Piemonte 
Rødvin, Nebbiolo 
Normalpris kr. 189,95, Set til kr. 129,95 
Supervin 
4 Stj., 92 Pts. 

Når Barbaresco er bedst, er den både saftig, frugtig og med rigtig lækker friskhed i sine syre-balancer. Det er også det, der kendetegner denne vidunderlige Barbaresco, der tilmed er i en meget fin prisklasse. Smagen spænder lige fra de mørke noter af dyb frugt til mere livlige, blomstrede og urtede nuancer. Det giver en elegant topping på den frugtige bund, og netop balancen er med til at gøre denne Barbaresco til noget særligt. Bemærk, at den er fra 2021, så det er stadig en temmelig ung Barbaresco. Netop ungdommeligheden er netop noget af det mest tiltrækkende ved den, men der er ingen tvivl om, at den vil udvikle sig i en spændende og mere komprimeret retning, hvis du kan lade den ligge.