3-stjernet 85-89 pts. Anmeldelser Mencia Rødvinsdruer Spanien Valdeorras

MENCÍA MED FADPRÆG

Joaquin Rebolledo Tinto Barrica 2022 
Spanien, Valdeorras 
Rødvin, Mencia 
Normalpris kr. 159,-, Set til kr. 139,-  
Jysk Vin 
3 Stj., 89 Pts. 

Jeg er ret vild med Joaquin Rebolledo, når vinhuset skaber helt ærlige, uspolerede og frugtige vine. Her forsøger de sig med fadlagring, og selvom det stadig er en velskabt vin, så er det som om, at de smagsmæssige udtryk, jeg bliver mest ramt af i husets vine fra ståltank, er forsvundet. Her er der 6 måneders fadlagring, der giver nogle dybere og mere krydrede noter, og det er for så vidt både fint nok og velskabt og alt muligt. Men den umiddelbare charme er udskiftet med et mere broget udtryk, som vil tilgodese dem, der gerne vil have lidt mere power i deres vin – men som er lidt ærgerligt for sådan en stakkel som mig, der bare gerne vil have den rene vare.