5-stjernet 93-95 pts. Anmeldelser Frankrig Jura Pinot Noir Poulsard Rødvinsdruer Trousseau

LÆKKER LETHED FRA JURA

Domaine La Croisee Comtoise Tradition 2021 
Frankrig, Jura 
Rødvin, Poulsard/Pinot Noir/Trousseau 
Normalpris kr. 189,-, Set til kr. 165,-  
Jysk Vin 
5 Stj., 94 Pts. 

Jura-området i de franske bjerge nær den schweiziske grænse, er ganske lille og udgør kun en meget lille del af de vine, der finder vej til de danske glas. Men særligt i sommermånederne er der rigtig god grund til at gå på opdagelse i vinene fra Jura, for de særlige druer, der giver det lokale særpræg, sørger sammen med Pinot Noir-druen for en lys og saftig oplevelse. Det er Domaine La Croisee Comtoise et rigtig godt bevis på med denne Tradition, hvor Pinot Noir-druerne er sat sammen med de klassiske Jura-druer Poulsard og Trousseau. Selvom druenavnene lyder som et makkerpar i en billig fransk tv-krimi fra 80’erne, så er Poulsard og Trousseau meget mere end det. De er nemlig en klar årsag til, at denne vin har sit sommerlige, elegante og saftige smagsudtryk i de meget lyse og lokkende dråber i glasset.