5-stjernet 90-92 pts. Anmeldelser Douro Portugal Rødvinsdruer Tempranillo Touriga Franca Touriga Nacional

PORTUGISISKE DUERO-VIBES

Fafide Douro Reserva 2020 
Portugal, Douro 
Rødvin, Touriga Franca/Touriga Nacional/Tinta Roriz 
Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 74,95 
Supervin 
5 Stj., 92 Pts. 

Det er ikke helt underligt, at man kommer til at tænke på Ribera del Duero i Spanien, når man smager denne portugisiske Reserva fra Douro. For lidt firkantet sagt er det det samme vand, der løber i floden, og klimatisk er vi godt nok lidt mere kystnært, men ellers er der mange fornuftige sammenligninger. Der hvor Farfide skiller sig mest ud er på druesorterne, for mens Ribera del Duero primært er skabt på Tempranillo, så er denne vin baseret på Touriga Franca og Touriga Nacional – sammen med Tempranillo, der i Portugal hedder Tinta Roriz. Der er power i smagen, der både fremstår mørk og frugtig, og selvom alkoholprocenten er holdt på 14, så er de 8 måneders fadlagring på franske egetræsfade med til at give et krydret spark. Dejlig portugisisk rødvin, der ganske givet vil ramme mange af dem, der ellers kigger langt efter Ribera del Duero i lidt lavere prisniveauer.