4-stjernet 90-92 pts. Anmeldelser Carignan Frankrig Garnacha Rhone Rødvinsdruer Syrah

ALT DET GODE MAN FORVENTER FRA RHONE

Domaine Alary La Gerbaude 2022  
Frankrig, Cotes du Rhone  
Rødvin, Grenache/Syrah/Carignan  
Normalpris kr. 125,-, Set til kr. 109,95  
Jysk Vin  
4 Stj., 91 Pts.  

Der findes uendeligt mange forskellige vine fra Rhone. Og selvom der naturligvis er stor forskel på dem, så skal der noget til, hvis man vil skille sig ud fra mængden. Det lykkes da heller ikke rigtig for Domaine Alary med denne La Gerbaude, der nok heller ikke ligefrem har haft til formål at være nyskabende. I stedet er det et klassisk blend af Grenache, Syrah og Carignan, der byder på dejlig frugt, behagelige krydderier og en fornuftig eftersmag. Det er ikke en Rhone-vin, der skiller sig ud fra alle de andre – den smager lige så dejligt og er et lige så godt valg som så mange andre fornuftige Cotes du Rhone-vine lige over 100 kroner.