Aldeles anstændige russiske bobler

Kornet Sovetskoe Igrististoe Demi Sec

Bobler ; Rusland
★★★★☆☆
Kr. 49,95
Baltika.dk / Løvbjerg

Russisk ’champagne’ har måske ikke det højeste ry herhjemme. I min optik er det imidlertid temmelig undervurderet, og der bliver generaliseret for meget på bekostning af alsidigheden i bobler fra det gamle Sovjet. Der er mange østeuropæiske lande, der producerer bobler, og en af de mest berømte producenter er russiske Kornet. Denne Demi-Sec er meget skummende og har en sødmefuld karakter, der dog klarer sig fint udenom at blive klistret. Det højere niveau, end man skulle forvente, og det er en ganske fin og festlig omgang skum-bobler til prisen. Betragt den som en billig flaske bobler, for kvaliteten er ikke på Champagne-niveau men aldeles fin til prisen og til det publikum, der gerne vil have let drikkelige bobler med et festligt twist.