Betagende bamsebasse fra Puglia

Famiglia Falvo Masseria Li Veli Orion 2016

Rødvin ; Primitivo
Puglia ; Italien
★★★★★★
Kr. 79,-
Andrup Vin

Hvis du er til sødmefulde bamsebasser fra det sydlige Italien, så kan du godt spærre øjnene op og slibe betalingskortet. For det her er det rene ummenum, der med solbær og mørke frugter smager som Primitivo skal smage. Det er solbrændt og med en markant og tyk dybde, der gør den enormt let at drikke, og som alligevel får nogle fine modspil af lækre krydderier. Det er lige mig, dette her, og jeg må sige, at det er en stor værdi for pengene – og en vin, der lige præcis rammer ned i efteråret familien-Danmark smag.