Corte Canella Valpolicella Superiore 2014
Rødvin ; Corvina/Rondinella
Valpolicella ; Italien
★★★★★★
Kr. 149,-
Andrup Vin
Amarone er kongen i Valpolicella. Men hvis du finder dem for dyre, så er det altså voldsomt klogt, hvis du vælger en Valpolicella Superiore i stedet for en billig Amarone. Og denne fra Canella har tidligere begejstret mine smagsløg, og jeg skal da lige love for, at det sker igen. Det er en vin med en imponerende wow-effekt, hvor der er store frugter, modne bær med store flader og krydderier, der stikker og prikker, men uden at de forpurrer helheden. Det er mørkt og fuldt af solskin, og det er fyldigt og storartet uden at være tungt. Hvis jeg ikke har råd til en ordentlig Amarone, så kaster jeg altså hellere 150 kroner efter denne her, for der er fuld valuta for pengene.