Krydret portugiser med bløde undertoner

Monte de Cacada Casa Santos Lima 2015

Rødvin ; Alicante Bouschet
Alentejo ; Portugal
★★★★☆☆
Kr. 119,-
Andrup Vin

Selvom det er nærliggende at tænke Alicante Bouchet som en klassisk portugisisk drue, så er den egentlig fransk og en kloning, der har en del Grenache i sig. I dag er den mest udbredt i Portugal og ikke mindst i Alentejo, hvor denne vin også kommer fra. Det er en meget mørk og krydret vin, der er markant uden at være voldsom. Den har både farvemæssigt, duftmæssigt og smagsmæssigt en dunkel og mørk stil, hvor der er skruet op for rigtig mange knapper, men selvom der er mange nuancer at holde styr på i munden, så bliver det aldrig som sådan rustikt, som portugisisk vin ellers kan. Der er masser af rare og bløde noter, der gør de krydrede elementer nemmere at have med at gøre, og derfor har vi her en vin, der nok vil udfordre en del, men som ikke desto mindre også har et pænt potentiale til at ramme bredt.

andrupvin930x180