Spændende portugisisk hvidvinsblend

Porca de Murca Branco 2016

Hvidvin ; Blend
Douro ; Portugal
★★★★☆☆
Kr. 55,-
Holte Vinlager

 

Det er en fornem blanding af fem forskellige portugisiske druesorter, der er samlet til denne Porca de Murca Branco. Det er Viosinho, Gouveio, Muscat, Arinto og Fernao Pires, der i samlet flok giver en flot, stor og frugtrig duft. Den har en markant smag i begyndelsen, hvor der er et solidt bid i den, men efterhånden bløder den op og bliver til en flot rund og blød hvidvin, der stadig har modspillene fra en kantet og bitter, fin tone. Det er et fint bud på en aldeles nydelig hvidvin fra Portugal.