Atypisk og stadig klassisk Barossa

Milton Park Shiraz 2015

Rødvin ; Shiraz
Barossa ; Australien
★★★★★☆
Kr. 79,75
Skjold Burne

Shiraz-vine fra Barossa Valley har oftest et krydret, storladent og alligevel blødt udtryk, der er suppleret op med støvede og lækre krydderier. Her har vi en nogenlunde klassisk vin i denne kategori, om end den er klart mere blød og frugtfuld, end den er støvet. Der er til gengæld heller ikke de store fedmefulde nuancer, og det er ofte, når den fløjlsagtige fedme finder sig tilrette i smagen, at den støvede syre også er en nødvendighed. Derfor rammer Milton Park en fin balance, uden at der er ret meget tyngde på nogen af vægtskålene. Det gør den til en på én gang klassisk og alligevel atypisk Barossa-vin, der rammer bredt og fint til en grillaften på en lun dansk sommerdag.