Kønsløse Cadiz-kvaler

Barbadillo 2017


Rødvin ; Tempranillo/Cabernet Sauvignon
Spanien ; Andalusien
Kr. 39,-
★★☆☆☆☆
Rema 1000

Denne sydspanske vin fra Cadiz-området i Andalusien er ikke helt tosset som en bred og alsidig rødvin i den bløde kategori. I det solrige Sydspanien har producenten fået sammensat Tempranillo og Cabernet Sauvignon til en vin, der ikke helt ligner nogen af druerne i deres normale smag. For Tempranilloens temperamentsfulde vildskab og Cabernet Sauvignon’ens stort krydrede frugt er begge aftonet gevaldigt, så det i stedet bliver en omgang sødsuppe uden ret meget personlighed. Duften er blød og varm, og smagen er det samme, men jeg savner nuancer, der trækker i en eller anden retning, for selvom det er svært at finde dårligdomme undervejs, så er det som om, at alle smagsmæssige afstikkere er godt gemt i en vin, der bare vil ramme midten af vejen uden at tage chancer. Derfor bliver det for kønsløst uden at være farligt.