Californisk Chardonnay med rustikt fad-præg

Wente Riva Ranch Chardonnay 2016

Hvidvin ; Chardonnay
Californien ; USA
★★★★☆☆
Kr. 149,75
Skjold Burne

Jeg elsker bløde amerikanske Chardonnay-vine, der kan være enormt charmerende med deres smødefede stil og runde bund. Her er det en atypisk stil, vi finder hos Wente i Riva Ranch-vinen, hvor der er langt mere smæk på duften. Smagen er også enormt fyldig, men på en anden måde end de fleste californiske. Den har noget mere rustikt over sig, der formentlig kommer fra fadlagringen, for det er en slags ru og bitter kant, der giver et rustikt modspil. Det er ikke så blødt, som det ofte kan være, men det er stadig ganske fint. Om end man skal være beredt på, at det er på en noget anden måde, end californisk Chardonnay plejer at være.