Spændende Zweigelt fra Sandstein

Pfaffl Zweigelt Sandstein 2017

Rødvin ; Zweigelt
Niederösterreich ; Østrig
★★★★☆☆
Kr. 109,75
Skjold Burne

Der er bund, kulør og substans i denne Sandstein-variant af Pfaffl’s østrigske Zweigelt-drue. Den er væsentligt mørkere i farven end den lidt billigere variant fra samme producent, og der er en større mængde krydderier og en mere afdæmpet syre. Det er som om, at der er skruet op for alle de særlige kendetegn, der findes ved Zweigelt, og det gør denne vin ganske helstøbt men også temmelig anderledes. Det er et stort plus, at krydderier og særheder er flot integreret i smagen sammen med de lette tanniner, der niver blidt i tandkødet. Jeg er fint tilfreds, men ved også, at der vil være delte meninger om den lidt særprægede stil.