Spændende sødmefuld Zweigelt

Pfaffl Zweigelt vom Haus 2017

Rødvin ; Zweigelt
Niederøsterreich ; Østrig
★★★★☆☆
Kr. 89,75
Skjold Burne

Mens Grüner Veltliner giver nogle af de ypperste østrigske hvidvine, så er Zweigelt det nærmeste vi kommer på en rødvinsdrue med national kultstatus. Her folder den sig ud med en nærmest marmelade-agtig duft, der føres igennem i en meget fyldig og sødmefuld rødvin. Der er ikke meget, der skurrer undervejs, og der er ikke mange tanniner. Det betyder, at det bliver blødt som bare pokker. Nærmest som en syditaliener uden de store krydderier, før dem vi finder i eftersmagen. Men bliver det for sødt eller for blødt? Det er der nok delte meninger om – jeg er rigtig glad for bløde vine, og eftersmagen med peber og power er med til at trække denne vin op til et fint sted over middel.