Domaine de Javone Le Premiere Pente
Rødvin ; Syrah/Grenache
Rhone ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 79,-
Kjær Sommerfeldt
Er Rhone-vine lidt for bløde og blide til din smag, så har du et godt alternativ her. For denne Le Premiere Pente fremstår betydeligt mere krydret og markant, end flertallet af Rhone-vin, der vinder indpas på det danske marked. Der er masser af smag, men der er også en ret markant krydret kant på vinen, der gør den temmelig atypisk. Når præmissen er kendt, og overraskelsen over den lidt tilbagetrukne og finessefulde stil har fortaget sig, så kan man udmærket gå ombord i en vin, der til gengæld imponerer på andre fronter. For er du til nuance-jagt og smagsintensitet, så er der masser at komme efter her i en virkelig fin men knap så let tilgængelig Rhone-vin.