Admiral Rodney, St. Lucia Rom
Spiritus ; Rom
St. Lucia
★★★★★☆
Kr. 495,-
Vinspecialisten
Når den lidt sprittede indledning på denne caribiske rom først er aftaget, så er det simpelthen den rene slikmunds-oplevelse, der er i vente i den kantede flaske. Det er som dessert på dessert – med en fin spiritus over – men det er såmænd bare den rene vare. Der er vanille, chokolade og rosiner, der står i kø for at markere sig i smagsspektret, og det giver en god flot fyldig og langvarig smag, der holder sig på måtten, så det aldrig bliver for sødt og klistret. Det sidder lige i skabet, for der er solide modspil fra krydderierne og spiritus-fornemmelsen, og det løfter blot lækkeri-nuancerne til endnu højere niveauer. Det er lækkert – men også relativt dyrt.