Chateau Malijay ’M de Malijay’
Rødvin ; Blend
Rhone ; Frankrig
★★★★★★
79,75
Propperiet
Rhone-vine kan mange ting, og noget af det, der gør dem til folke-favoritter er, at mange af dem er så ukomplicerede, som franskmænd ellers er færrest. Og denne klassiske sammensætning af druerne Grenache, Syrah og Mourvedre er på alle måder ukompliceret og traditionel, og den er et stensikkert valg, når Familien Danmark skal samles om et godt glas vin, hvor alle kan være med. Lyder det uinteressant og hverdagsagtigt? Måske, men det har altså også sin charme, og når det er sat sammen på så kompetent og funktionel vis som her, så er der altså ingen grund til at rynke panden med fine fornemmelser og fordomme overfor simple virkemidler. Denne her vin fungerer forrygende, og den er et klart eksempel på en fuldstændig usnobbet og let tilgængelig vin, der stadig rummer kvaliteterne til at imponere og skabe glæde.