Casar Godello 2017
Hvidvin ; Godello
Bierzo ; Spanien
★★★★★★
Kr. 99,-
Dwine
Nordspanien er knap så attraktiv som Sydspanien hvis vi taler sol, sommer, varme og fede ferier. Men det nordlige Spanien kan så utroligt meget andet – ikke mindst kulinarisk og vin-mæssigt. Druesorter som den røde Mencia og de hvide Albarino og Godello, er sjældent værd at tale om fra andre områder end disse – og her er vi i Bierzo på Galicien-egnen, hvor vi overrumples og stor-imponeres af denne Godello-vin. Den er meget lys i glasset, og duftmæssigt er der tropefrugter, ferskner, melon og en god sødme. Det gælder både i duften og i smagen, hvor det på flere måder kan minde om oversøisk Sauvignon Blanc, men med en ekstra portion elegance og lethed. Jeg er intet mindre end vild med denne her – en aldeles fremragende hvidvin.