Corte Canella Amarone 2013
Rødvin ; Amarone
Valpolicella ; Italien
★★★★★☆
Kr. 369,-
Andrup Vin
Der er så meget power på denne Amarone, at det næsten bliver for meget af det gode. Sovset ind i 17,5% alkohol byder Corte Canella på en sand monster-bombe af en rødvin. Der er den ondelyneme knald på sagerne med masser af muskler, power, krydderier og storladne tunge flader. Det bliver lidt for vildt til, at jeg som sådan kan nyde det, men det er en kæmpemæssig vin at gå på opdagelse i. Det er inspirerende, dragende og spændende – men til prisen vælger jeg trods alt hellere andre vine, der ikke er helt så gigantiske at være i brydekamp med.