Forrygende Rhone til lavpris

La Chasse 2014 Gabriel Mefere

Rødvin ; Grenache/Syrah
Rhone ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 49,95
Megavin

Står den på grillaften med ønsker om en vin, der slår fra sig, men som samtidig er bredt appellerende, så er denne Rhone-vin absolut ikke tosset. Det er en blanding af druerne Grenache og Syrah, og de giver en vin, der på samme tid har en rar lethed og alligevel en markant fylde. Det er en oplagt sommervin til dig, der gerne vil have den sprøde lethed, mens der stadig skal være krudt i bøssen. Det får du i denne vin, der er til at håndtere i varmen, og som både gør sig til det brogede sommermåltid og til de følgende hygge-timer i den lange sommeraften.