Creation Grosset Cairanne Brotte 2016
Rødvin ; Blend
Rhone ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 90,-
Skjold Burne
Jeg nyder de bløde og frugtrige Rhone-vine, og sådan én præsenterer sig her for mig med en virkelig flot rund og blød duft. Smagen har lidt mere kant og modspil med en skarphed og en fin portion syre, der gør den bløde Rhone-stil godt, fordi den syren aldrig tager overhånd men formår at skabe balance i vinen. Det er en fin Rhone-vin, der smager af meget – uden at det bliver voldsomt eller klodset. En glimrende vin til dig, der er lidt fransk-forskrækket men godt kan lide de blødere vine herfra.