Saint Roch Roubials 2016
Rødvin ; Grenache/Syrah
Languedoc-Rousillon ; Frankrig
★★★☆☆☆
Kr. 119,-
Andrup Vin
Grenache og Syrah er et par af de klassiske franske druesorter, og her har vi dem i fin forening fra Languedoc-Rousillon-distriktet. Og nok er det fine og fyldige størrelser, men i denne sammenhæng også en tand for voldsom og monstruøs til, at jeg er med hele vejen. Det bliver lidt for kraftfuldt til min smag, og det minder om en Amarone-agtig vin, der mangler lidt i saftigheden. Der er egentlig en okay og rar blødhed i kroppen af smagen, men alt det, der omgiver den, er lidt for bombastisk til mig, og de brændte noter, jeg synes at ane i kanten af smagen, er med til at give den et spark, der er lidt for hårdt for mig.