Stramtantet men spændende fransk frøken

Miss Dele 2017, Quincy

Hvidvin ; Sauvignon Blanc
Frankrig ; Loire
★★★★☆☆
Kr. 119,-
Propperiet

Der er i den grad power på duften i denne franske Sauvignon Blanc. Den sprutter derudad, når proppen hæves, men smagsmæssigt skal man have en anelse mere tålmodighed. For her starter indtrykket i den tilbageholdende og næsten tyndbenede afdeling, inden der efterhånden skrues mere og mere op for poweren. Slutningen af smagen er intens og langvarig, uden at den bliver kraftig. Det er snarere smagsrigt, og det giver en vin, der er markant, mens den står på – men jeg kunne ønske mig, at den var en anelse mere intens fra starten og varede en kende længere ved i slutningen.