Smuk og små-krukket elegance

Elegance Prosper Mautoux

Hvidvin ; Chardonnay
Bourgogne ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 109,95
Supervin

Når fadlagringen sætter for meget præg på afslutningen af en ellers nuanceret og let hvidvin, så bliver jeg ofte skuffet over, at man ikke bare kan få lov at nyde den let tilgængelige frugtrigdom i en uendelighed. Men her er det svært ikke at gå sig hen til den elegance, der både præger duften og smagen, og som gør den afsluttende bitterhed naturlig og velkommen. Det er en vin med en fortrinlig balance, der vokser sig smukt frem mod en lang eftersmag, der er fuld af frisk frugt og lækkerier. En fornem Bourgogne, der er en anelse mere krukket end andre vine i prisklassen, men det gør den bestemt ikke mindre spændende.