Forrygende Fuse til en formue

Fuse 2013

Rødvin ; Cabernet Sauvignon
Californien ; USA
★★★★★★
Kr. 489,95
Supervin

Så er vi i den helt tunge prisklasse. Og kvaliteten følger trop. Med tykke gardiner, en fed smag af blød frugt og kulsorte krydderier, leder denne amerikanske gigant os frem til en afslutning med perfekt afstemte tanniner, der giver det bid, der skal til i slutningen. Den kræver en kæmpestor og møgbeskidt steak, for at den for alvor leverer alt, hvad den rummer, og det er intet mindre end en fortryllende og storslået vin-oplevelse. I denne prisklasse lander man altid i overvejelsen, om det ikke var bedre at købe tre vine til samme pris. Og jo, det kan der være noget om. Men har du muligheden, så bør du altså ikke snyde dig selv for at opleve en af de vine, der sætter en tyk streg under, at kvalitet og pris sagtens kan følges ad.