Supertoscansk surprise

Perpaolo 2013

Rødvin ; Cabernet Sauvignon
Toscana ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 179,95
Supervin

Den store forskel på Supertoscanere og klassiske toscanere er, at supertoscanere oftere er blødere og mindre bidske. Det skyldes, at supertoscanere laves på franske druesorter, mens de klassiske laves på den traditionelle Toscana-drue Sangiovese. Denne Perpaolo er sammensat af Cabernet Sauvignon-druer, men alligevel er den markant i sin måde at nive og rive i munden på. Den er ikke så blød, som man kunne vente, men den har sine blide og flotte flader, der er krydret gevaldigt, og som rummer en masse spændende nuancer og karakter. Når overraskelsen har sluppet, så er der god anledning til stor nydning her.