Estampa Estate 2015
Rødvin ; Cabernet Sauvignon/Petit Verdot
Colchagua ; Chile
★★★★★☆
Kr. 49,95
Jysk Vin
Jeg kommer altid i så forbandet godt humør, når der er god vin til en overraskende lav pris i glasset. Denne chilenske blanding af Cabernet Sauvignon og Petit Verdot gør mig nærmest overstadig, for det er en valuevin af de allerlækreste. Den er nemlig ikke bare en sød-suppe-pleaser, selvom den rammer meget bredt i sin smag. Den har stadig nogle lette bid af syre under den fyldige og nuancerede frugtsmag. Der er sydeuropæiske træk i den ellers bløde sydamerikanske stil, og sammen med syren gør det den til en ideel grillvin, der både klarer de mange smagsnuancer på bordet og så sandelig også en fin steak.