Il Selese I Stefanini Soave 2017
Hvidvin ; Garganega
Veneto ; Italien
★★★☆☆☆
Kr. 69,-
Gallovini
Denne Soave-hvidvin har tidligere været så god og rar ved mine smagsløg. Det klarer den ikke i 2017-årgangen, hvor jeg med ærgrelse må melde mig i skuffelses-humør. Denne årgang af Il Selese er en ret let og relativt syrlig oplevelse, der synes temmelig langt fra de tidligere årgange, som jeg husker som fyldige og frugtrige. Nogle gange er det dagsformen i vinen og dagsformen hos smageren, der gør en forskel – men sjældent så markant som min overraskelse her. Det er bestemt en vin, der kan drikkes, og som tilmed er fornuftig til prisen, men det er temmelig tilbageholdende og alt for diskret sammensat, i forhold til hvad jeg ville tillade mig at forvente sammenlignet med tidligere årgange.