Coteaux Bourguignons Louis Jadot 2017
Hvidvin ; Blend
Bourgogne ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 99,-
Kjær Sommerfeldt
Chardonnay-druen er velkendt, mens Aligote er en knap så berømt druetype. Men sammenhængen mellem de to druetyper giver en ganske fin balance og et pænt show af elegance. På mange måder har jeg det sådan, at alle de fine Chablis’er og Sancerre-vine fra de fine franske distrikter bare kan komme an, for denne Bourgogne kan noget af det samme. Der mangler den sidste fin-tuning af nuancerne for at vi er helt oppe i topkarakteren, men det er tørt og ungdommeligt på samme tid, mens der er plads til både fyldige frugtflader og syrlig friskhed. Det er superlækkert i prisklassen under 100.