Markante Mensale fra Toscana

Mensale 2016

Rødvin ; Sangiovese
Toscana ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 119,-
Andrup Vin

Det er ikke så ofte, at en Sangiovese formår at forene den sødmefulde og mørke stil med den mere karakteristiske og kradsbørstige tannin-fyldige karakter, der også kan kendetegne druen. Men det gør denne Mensale faktisk, når man går til makronerne i den mørke og let violette vin. Det er blødt  i sin kerne, men det er også med en masse interessante nuancer, der stritter vidt omkring med en del syre og en god portion krydderier. Det bliver aldrig vildt i de syrligt nivende tanniner, men det er karakteristisk og markant på sin egen spændende måde.