Rigeligt plads til skævhederne

Stefano Accordini Acinatico Ripasso 2015

Rødvin ; Blend
Valpolicella ; Italien
★★★☆☆☆
Kr. 99,95
Jysk Vin

Faste læsere her på sitet ved, at der skal en del til at overvælde mig, når det gælder Ripasso-vine. Først og fremmest er det fordi, der er ofte kan opstå nogle skurrende og lidt vilde nuancer fra vinens overhældning på resterne fra Amarone-produktionen. Det hænder kun sjældent, at jeg fornemmer, at det er helt afbalanceret, og her er det hverken eller. For der er en rar lethed over vinen, der ikke går bersærk som andre Ripassoer i denne prisklasse kan finde på. Omvendt er det som om, at de knapper, hvor der er skruet ned, er dem, der skaber helhed og sammenhæng, så på en forunderlig måde fornemmer jeg, at det er alle de skarpe og skrappe elementer, der er bibeholdt, og det gør vinen lidt skramlet. En nedbarberet Ripasso, hvor der er ekstra plads til alt det skæve og således også til de nuancer, som man skal være feinschmecker for at sætte alvorligt pris på.