Spids og spraglet Spätburgunder

Wöhrle Baden Spätburgunder 2016

Rødvin ; Pinot Noir
Baden ; Tyskland
★★★☆☆☆
Kr. 129,-
Propperiet

I Tyskland kalder man Pinot Noir-druen for det meget tysk klingende Spätburgunder. Og Wöhrle er blandt de producenter, der begiver sig ud i kunsten af forsøge at tøjle denne vanskelige drue. Her giver det temmelig mørkt resultat, der samtidig efterlader en smag, der er noget fersk i sin stil. Der er rundhåndede frugtflader, men samtidig er de ledsaget af nogle lidt vel friske og spidse noter, der ikke giver den ro og magelighed, som jeg synes skal til, for at en Pinot Noir for alvor træder i karakter med sin lange og flotte eftersmag. Derfor bliver det ikke helt den store oplevelse, som jeg kunne have håbet.