Lidt skinger Sauvignon Blanc

Stony Creek Sauvignon Blanc 2016

Hvidvin ; Sauvignon Blanc
Marlborough ; New Zealand
★★★☆☆☆
59,75
Skjold Burne

Det er ikke så ofte. Men det hænder. At en New Zealandsk Sauvignon Blanc ikke rigtig falder i min smag. Men Stony Creek leverer her en vin, der er en kende for syrlig til, at den rigtig lykkes. Det er lidt for friskt og med en lidt for markant bitterhed, der samtidig med, at finishen er vældig diskret, får for meget plads i det samlede billede. Det giver en lidt klodset oplevelse, hvor der er for meget af det skingre, og for lidt af det, der kunne have blødt det op. Afslutningen er relativt smooth, men samtidig er den for tilbageholdende til, at den for alvor trækker vinen op fra mellemstadiet.