Nærmest magisk newzealænder

Babich Reserve 2016

Rødvin ; Pinot Noir
Marlborough ; New Zealand
★★★★★☆
Kr. 149,75
Skjold Burne
New Zealand og Pinot Noir. Det er lidt som at lægge en fodbold for fødderne af Messi. Man ved, at potentialet til en stor oplevelse altid vil være der, og kun i ganske få tilfælde bliver man skuffet. Dette er en flot lys Pinot Noir med overraskende krydrede noter, og samtidig med en lang eftersmag med en snert af peber. Den bløder flot op mod slutningen, og i den lange eftersmag folder den for alvor potentialet ud, så det er tæt på at blive magisk.