Mandagsbobler: Cava med klasse og elegance

AA Mirgín Laietá Gran Reserva Brut Nature 2014

 

Flasken er enormt lang og tyk i glasset. Den er sænket ned i et rør, der i ligeså elegant stil sørger for, at udtrykket er high-class og dragende. Det er smukt og modernistisk indpakket, og smagsmæssigt er denne Cava fra Barcelona også til den moderne og enormt spændende side.

 

Duften er næsten voldsom i sin gærede stil, og smagsmæssigt finder vi de klassiske noter af ristet brød samt en masse frugt. Smagen er ualmindeligt intens og fylder rigtig meget, ligefra første bekendtskab til dybt inde i eftersmagen.

 

En meget lang smag, der rækker rigtig langt, og som har en flot og elegant dybde. Der er ikke helt samme nysselige finesse over smagen, som der er over indpakningen, for det er en Cava, der smagsmæssigt går linen ud og ikke lægger en dæmper på sig selv.

 

Det giver en intens og storladen oplevelse i festlig og elegant indpakning.

 

Kr. 179,-

Laudrup

 

******