Maison Castel 2015, Chateauneuf du Pape Selection, Rhône, Frankrig
Vine fra Chateauneuf-du-Pape er gerne flot balancerede vine med stor smag og afstemt power. Denne er imidlertid i den lidt spinkle ende, hvilket gør den til en skuffelse i forhold til forventninger.
Der er ikke den bund og power, jeg regner med, når jeg propper en Chateauneuf-du-Pape op, og i stedet er det en vin, der er lidt ru og skrap i stilen. Meget kan skyldes, at det er en 2015’er, der stadig har brug for tid til at falde til ro ; lige nu og her mangler den noget ro og nogle muskler.
Kr. 129,-
Import: Nørholm Vine