Perpaolo 2013 Molino du Sant’Antimo, Toscana, Italien
Så er der Supertoscaner i superkvalitet i glasset. Denne vin er skabt på Cabernet Sauvignon-druen, og når vi kalder den for en Supertoscaner, så er det fordi det er det udtryk, der er blevet skabt for at give lidt mere hype til de vine fra dette område, der produceres på franske druesorter.
De ‘ægte’ toscanere er nemlig oftest lavet på Sangiovese-druen, og i gamle dage blev der derfor set lidt ned på produktionen af vine på franske druesorter som Cabernet Sauvignon. Men med prædikatet ‘Supertoscaner’ er det forsøgt at ændre på den sag, og denne vin lever op til betegnelsen.
For det er en ganske elegang toscaner, der er stolt og rank i sin stil. Den har masser af tilgængelighed i sin karakter, uden at den overhovedet bliver blødsøden. Dertil er der tilpas meget modspil og variation i udtrykket, og det gør Perpaolo til en rigtig fornem toscaner til prisen.
Kr. 109,95