Handwerk Thörnicher Ritsch 2016, Mosel, Tyskland
Jeg elsker store og fedladne Riesling-vine med al deres søde charme og fyldige nuancer. Nogle gange kan Riesling-vine også have en mere krydret side, og det finder vi denne Handwerk-vin fra Mosel-området.
Det afslører sig allerede i duften, der har en lidt røget og næsten barbecue-agtig duft, der sammen med smagen er relativt afdæmpet men med interessante og anderledes nuancer.
Smagsmæssigt finder vi en lidt parfumeret friskhed, der er et godt stykke fra den klassiske sødmefulde stil, men som er klart mere i en frisk Riesling-stil, der vel alt andet lige er mere interessant end flot – og således en anelse for skarp for mig.
Kr. 140,-