Søndagslikør: Charmerende Chamarel

Chamarel Vanilla Liqueur, Mauritius

 

På den lille ø Mauritius, der ligger lidt øst for Afrika, er der ikke bare paradisisk natur med kridhvide strande og langlemmede palmer. Der er også en spændende produktion af rom – og her en interessant likør, der er baseret på rom.

 

Den holder fine 35% i alkohol, og det sætter sit præg i duften, der ikke skaber megen tvivl om, at der knaldet et betydeligt skvæt premium-rom i mosten.

 

Smagen er enormt blød og præget af den meget vanille, der også er tilsat. Den del er man bestemt ikke i tvivl om, og det er heller ikke fordi, det forsøges skjult, i og med at flasken er forsynet med en god lang vanillestang.

 

Alkoholen mærkes især i duften, mens smagen er meget flot og afrundet på en sødlig og krydret måde. Det giver en meget atypisk men også ualmindeligt lækker rom-likør.

 

Kr. 289,-

Gode Vine

 

******