Juan Gil – Blue Label 2015, Jumilla, Spanien
I det sydøstlige Spanien er Juan Gil blandt de tunge producenter, der står bag en række rigtig spændende vine. Her har vi fat i en Blue Label, der er lavet af Monastrell, Cabernet Sauvignon og Syrah.
Med en alkoholprocent på 15,5 er vi i den tunge afdeling, men vinen er kendetegnet ved en stor blødhed, der gør underværker i forhold til at skabe modspil til styrken.
Der er stor dybde i vinen, der kan minde lidt om de tungere italienske vine i sin massive frugtsmag og sødme, og dermed er der også dømt robusthed for alle de penge, som vinen absolut er værd.
Kr. 179,-