Ron Relicario Superior, Dominikanske Republik
Vi har her at gøre med en flaske dominikansk rom, der befinder sig i den lavere prisklasse, hvis vi tager udgangspunkt i, at den skal kunne drikkes rent.
Og det udgangspunkt kan vi altså udmærket holde fast i, for det er faktisk en rom, der i forhold til lignende flasker i samme prisklasse, har masser af smag og nuancer.
Duften har masser af frugt, mens smagen er sødmefuld med både vanille og marcipan-noter. Dog uden at det bliver tungt, for dertil er der også et fint twist af citrusfrugter og en alkohol-power, der er markant, som man kan forvente på dette prisniveau, men som også er en godt integreret del af smagen, hvor den understøtter og giver modspil.
Ron Relicario Superior er en rom, der udmærket kan drikkes i sin rene form over is, uden at du får fornemmelsen af at være på billig bund. Men det er altså også tilladt at unde sig selv en luksusudgave af den klassiske rom og cola, hvor du med Ron Relicario Superior sætter prikken over i’et og lægger en sublim bund til din drink.
Kr. 269,- (eller 299,- inkl. to glas)
******