Fransk power-Chardonnay

Novellum Chardonnay 2016, Languedoc Rousillon, Frankrig

 

Chardonnay er i sig selv en beskeden og tilbageholdende drue, men den har en tendens til at tage rigtig meget smag af sine omgivelser både før og efter høsten. Og her har den været omgivet af vældigt smagsfremkaldende elementer, for det er en ganske massiv og kraftig Chardonnay.

 

Jeg har en fornemmelse af, at fadlagringen af vinen har gjort stor indflydelse på det færdige resultat, og det er ret imponerende, at en relativt kort fadlagring af bare 30% af druerne, kan give så markant afsmitning.

 

Det er en krydret Chardonnay, der smager igennem, og som bestemt ikke holder sig tilbage for at kombinere de fine mineralske nuancer med mere slagkraftige og rustikke tendenser.

 

Det gør den til en storladen Chardonnay, der nok er lidt for bombastisk til min smag, men som kan noget ganske unikt.

 

Kr. 79,-

Andrup Vin

 

******